Om os

Siden 1995

Green Adventure har siden 1995 udbudt en bred vifte af kurser og oplevelser, der alle omhandler mennesker og udvikling. Vi skræddersyr kurser til såvel erhvervslivet og undervisningssektoren som til mere private sammenhænge. Ved at kombinere det bedste fra det traditionelle kursusmiljø med de dynamiske og spændende oplevelser fra outdoor-træning opnår vi at tilføre deltagerne viden og erfaring, som kan implementeres og fastholdes i det daglige arbejde.

Vores mission er at udvikle arbejdspladser der er sjove at møde ind på, der er udviklende, effektive og ikke mindst producerende.

Sjovt, spændende og udviklende

Vi vil have det sjovt, spændende og udviklende, når vi møder ind på arbejde. For at realisere vores mission har vi adopteret de følgende 4 grundprincipper fra FISH! og implementeret dem som vores værdier.

Leg:

Gennem legen udvikler vi os sammen med vores kunder.

Gør andre glade:

På vores kurser er det vigtigt, at vi gør andre mennesker omkring os glade.

Vær nærværende:

Vi er nærværende over for vores kolleger og vores kunder, så vigtig information og intense samtaler ikke går tabt.

Vær positiv:

Vi vælger vores holdning, når vi møder ind på arbejde – positivitet smitter.

Vi håndterer store som små arrangementer

Green Adventure arrangerer erhvervsorienterede kurser, som teambuilding, personlig udvikling, FISH!, foredrag og kundearrangementer, hvor deltagerne og virksomheden får noget med hjem i bagagen, som de kan arbejde videre med. Vi laver også kurser og seminarer i Norge, hvor vi udnytter de særlige muligheder, som det norske miljø giver os. Green Adventure laver også mere action- og hyggeprægede aktiviteter, f.eks. “Teambuilding for sjov” – en dag, hvor det primært er det sociale samvær, der er i fokus. Desuden laver vi action- og adventureture til Norge, hvor der er mulighed for at kombinere “Teambuilding for sjov” med bl.a. klatring på klipper, whitewater rafting og superfine vandreture. Green Adventure afholder kurser i havkajak og laver kurser i friluftsliv for institutioner og organisationer.

Specielt for erhvervslivet

Green Adventure leverer også service inden for industri- og erhvervsklatring.
Vi reparerer og monterer næsten alt i højden. Vi kan vaske vinduer, hænge reklamebannere op på høje bygninger, reparere antenner på store skorstene og meget mere.
Vores klatreteam er dygtige håndværkere, som er meget kreative og meget produktive og kan lave næsten alt i højden.